Ingredienser
Redskaber
Springform Ø 22 cm
Kageplast eller bagepapir til formens omkreds
1 stk. Sprøjtepose
Sprøjtetyl; lille stjerne
Kiksebund
100 g smør
135 g digestive kiks
50 g Dr. Oetker Hakkede Mandler
Flødeostecreme med vaniljeprikker
3 blade Dr. Oetker Husblas
400 g flødeost naturel
2 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste med vaniljekorn
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt
150 g græsk yoghurt naturel
100 g sukker
Flødeostecreme med blåbær
5 blade Dr. Oetker Husblas
150 g frosne blåbær
150 g sukker
300 g flødeost
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt
150 g græsk yoghurt naturel
Lilla gelé
5 blade Dr. Oetker Husblas
3 dl vand
150 g sukker
2 tsk. Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt
½ tsk. Dr. Oetker Concentrated Violet Colour
Pynt
Mini marengs og bær
35 g æggehvider (1 bæger)
60 g sukker
½ tsk. eddike (lys lagereddike)
friske blåbær
citronmelisse
Tilberedning
Kiksebund
Beklæd bunden af springformen med bagepapir og kageplast langs kanten. Smelt smørret i en gryde. Knus kiksene i en foodprocessor. Rør kiks og mandler sammen med det smeltede smør. Hæld kiksemassen i springformen og pres den i et jævnt lag ud til kanten, så hele bunden er dækket. Stil bunden på køl og tilbered cremen.
Flødeostecreme med vaniljeprikker
Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
Smelt husblassen over vandbad.
I en anden skål røres flødeost, vanilje, citronekstrakt, revet citronskal, græsk yoghurt og sukker til en jævn ostecreme.
Bland et par skefulde ostecreme i den varme, smeltede husblas og vend det nænsomt sammen.
Vend husblas sammen med resten af ostecremen.
Hæld den blandede creamcheese i springformen ovenpå kiksebunden. Smør det ud i et jævnt lag. Sæt kagen på køl imens du laver blåbærlaget.
Flødeostecreme med blåbær
Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
Hæld blåbær og 50 g sukker i en lille gryde. Kog det stille og roligt op under omrøring. Det må ikke bulderkoge. Når sukkeret er opløst blendes blåbær til en jævn puré.
Vrid husblassen fri for vand og smelt det i den varme blåbærpuré.
I en skål røres flødeost, citronekstrakt, græsk yoghurt og resten af sukkeret til en jævn ostecreme. Vend nænsomt den fingervarme blåbær puré i ostemassen.
Hæld blåbærcremen i springformen ovenpå ostemassen med vanilje. Smør det ud i et jævnt lag.
Sæt kagen på køl i 2 timer, til massen har sat sig.
Det er helt normalt at blåbærlaget er "tyndt" i forhold til vaniljelaget, men den skal nok sætte sig.
Lilla gelé
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Kom halvdelen af vandet i en kasserolle, tilsæt sukker og vaniljeekstrakt og kog det til en sukkersirup under omrøring. Sluk for varmen og tilsæt husblas, farve og det resterende vand, omrør og lad geléen køle til den er lillefingervarm.
Hæld forsigtigt den flydende gelé på ostekagen.
Stil kagen på køl i ca. 30 minutter eller indtil geléen har sat sig helt.
Pynt
Mini marengs og bær
Tænd ovnen på 150 ˚C varmluft. Pisk æggehvider let stive. Tilsæt langsomt sukkeret én spsk ad gangen mens der piskes konstant. Pisk i yderligere 6 min. indtil massen er helt stiv og blank. Tilsæt eddike og pisk i yderligere 2 min. Kom massen i en sprøjtepose med en lille stjernetyl. Sprøjt små marengstoppe ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Skru ovnen ned til 120 ˚C og stil straks de små marengs i ovnen. Bag dem i 60 min. Sluk for ovnen og lad dem køle af i den varme ovn i 30 min.
Tag de små marengs ud af ovnen og lad dem køle helt af.
Pynt kagen med friske blåbær, mini marengs og citronmelisse. Du kan med fordel gemme de overskydende marengs i en lufttæt beholder, og spise dem som de er.